Vil du stå i spidsen for udviklingen af danskfaget, lede vores stærke vejledergruppe og omsætte de nyeste læseprojekter til konkret praksis i klasserummene?
Hos Horsens Byskole søger vi en fagligt ambitiøs koordinator, der kan bygge bro mellem data, strategi og den daglige undervisning. Du bliver en central nøgleperson i vores Pædagogiske Læringscenter (PLC) og en drivkraft i at løfte elevernes faglige niveau.
Dine primære opgaver som koordinator og vejleder:
- Overordnet koordination: Du fungerer som koordinator i PLC og for den samlede vejledergruppe, sidder i koordineringsudvalget og indgår i PLC-styregruppen samt materialeudvalget.
- Faglig ledelse og administration: Du styrer fagkonti for dansk og afholder kvartalsmøder med afdelingslederne ift. dansk.
- Strategiske indsatsområder: Du driver og understøtter implementeringen af vores kommende kernefokus:
- Sprogbaseret undervisning: Videreudvikling af den sprogbaserede didaktik på tværs af årgange.
- Homogen holddannelse: Facilitering og sparring omkring holddelingstimer og fleksible læringsmiljøer.
- Praksisnær vejledning: Du vejleder kolleger ude i undervisningen og på FagPLFs, og du omsætter testresultater til konkrete handlinger på individniveau.
- Undervisning: Du indgår i holddelingstimerne, varetager et fag-PLF og vil på sigt få dit eget danskhold (indskoling/mellemtrin).
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lærer med dansk som linjefag og har uddannelse eller solid erfaring som læsevejleder.
- Har et ressourceorienteret menneskesyn og brænder for elevernes personlige mestring.
- Kan arbejde systematisk, selvstændigt og agere som en tydelig mødeleder.
- Er nysgerrig på eksisterende praksis og tør udfordre organisationen til elevernes bedste.
- Trives i en omskiftelig hverdag i en stor organisation med to matrikler og flere afdelinger.
- Er stærk til relationsarbejde og har det famøse "ekstra kram i baghånden", når hverdagen kræver det.
Horsens Byskole har været igennem en stor udvikling de seneste år, og er i dag en robust organisation med et godt arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og matrikler. Vores mission er klar: Det handler om børnene.
Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og det systemiske samarbejde er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. Opgaven er klar – vi skal løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik, og det sker bl.a. igennem den sprogbaserede undervisning. Foruden indsatsområderne dansk & matematik, har vi også fokus på klasseledelse, fællesskab & homogen holddannelse. Vi ser personlig mestring og stærke fællesskaber som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring.
Ansættelsesproces og Åbent Hus
For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du deltager i vores Åbent Hus-arrangement eller har haft personlig kontakt. Til Åbent Hus vil du høre meget mere om skolen, vores PLC og denne spændende kombinationsstilling, så vi kan sikre det helt rette match for begge parter.
- Datoer for Åbent Hus: d. 9. september kl. 17.00 eller d. 16. september kl. 15.00
- Sted: Fussingsvej 6, 8700 Horsens
- Tilmelding til Åbent Hus: Skal ske på horsensbyskole@horsens.dk eller 76294080.
Sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en fuldtidsstilling
Ansættelsesproces:
For at komme i betragtning til stillingen, skal du være læreruddannet.
Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.
Ansøgningsfrist: d. 23. september 2026
Samtaler: d. 28. september 2026
Tiltrædelse: 1. november 2026
Har du spørgsmål til stillingen eller arrangementet, er du velkommen til at kontakte os på horsensbyskole@horsens.dk eller 76294080. Du kan læse mere om vores pædagogiske visioner på Horsens Byskoles hjemmeside.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
PLC Horsens Byskole, Fussingsvej, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a3468f83-17b1-497c-9ad4-7ff4fb6067c5