BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Horsens Kommune har vi en klar mission: Det handler om børnene.
I dette arbejde spiller vores folkeskole en stor og betydningsfuld rolle. Vi har i
mange år arbejdet for at udvikle skoleområdet, og med fokus på at løfte kvaliteten
af vores folkeskoler.
Dagnæsskolen er ligeledes en del af den positive udvikling, og er kendetegnet som
en veldrevet og udviklingsorienteret skole placeret i den sydlige del af Horsens by.
Både medarbejdere og forældre fremhæver det gode samarbejde på skolen – og
blandt eleverne ses en høj trivsel og generelt gode resultater.
Skolelederens opgaver
Som leder af Dagnæsskolen forventes det, at du har evnerne til at fortsætte den
positive udvikling af skolen. Denne indsats løses inden for de rammer og strategier,
som Horsens Kommune fastlægger, og med respekt for de lokale værdier og den
kultur der allerede findes. Den pædagogiske retning udvikles i tæt samarbejde med
det øvrige lederteam og medarbejderne.
Vi søger en skoleleder, der har
- En vis ledelseserfaring fra skoleområdet, gerne erfaring med ledelse af ledere. Det forventes endvidere, at du har suppleret med ledelsesmæssig efteruddannelse.
- Stærke faglige kompetencer inden for pædagogik og læring. Herunder indsigt i og erfaring med at anvende data til at analysere muligheder og fastlægge indsatser.
- En læreruddannelse og eller anden pædagogisk didaktisk uddannelse, der matcher stillingen.
- Forståelse for og indsigt i den administrative og økonomiske drift af en skole.
Dagnæsskolen kan tilbyde,
- En fantastisk elev- og medarbejdergruppe
- En sund økonomi
- En engageret og ressourcestærk forældregruppe
- Et dygtigt ledelsesteam
Vi søger en skoleleder, der
- Kan se sig selv i Dagnæsskolens værdier, og have respekt for de igangsatte tiltag, og forsat udvikle en fælles retning.
- Vil udvikle en god og velfungerende skole, så den bliver endnu bedre.
- Der har engagement, og som forstår og værdsætter det lokale miljø og samarbejde med lokalsamfundet.
- Der vil samarbejde med en engageret og velfungerende skolebestyrelse, og ser det som en fordel at inddrage denne i dine tanker, ideer og vigtige beslutninger vedrørende skolen.
- Som vil holde fast i stabil drift og god økonomi
- Der evner at lytte til og inddrage andres input, og samtidig have mod til at udfordre dem.
- Der er tydelig og gennemsigtig i sin ledelsesstil
- Der evner at se guld i alle børn
- Der har lyst til at gå en tur på skolen og tale med eleverne, så du på den måde også er i stand til at se sagerne fra elevernes perspektiv
- Er god til at kommunikere klart og tydeligt, og som fremstår dialogorienteret, inspirerende og med gennemslagskraft, når du interagerer med dine omgivelser.
- Er synlig og relationsorienteret i din lederstil, så man oplever dig som inkluderende i forhold til både udvikling og problemløsning.
- Er teamorienteret i forhold til ledergruppen, så du evner at dyrke og udvikle samarbejdet omkring ledelse og skaber følgeskab ved at involvere organisationen i at sætte retning for skolens udvikling.
- Kan bevare og skabe overblik, så der skabes en sammenhængskraft mellem ledere og ansatte.
- Kan omsætte visioner og strategier til konkrete og opnåelige mål, og samtidig have blik for den enkelte medarbejders kerneopgave og arbejdsmiljø.
- Er visionær og ambitiøs omkring skolens fortsatte udvikling, og du har samtidig vist i dit arbejde, at du kan få visioner til at blive virkelighedsnære.
- Har modet til at være med- og modspiller i forhold til en ressourcestærk forældregruppe.
- Har erfaring i at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed, fastholdelse og rekruttering.
- Kunne lede opad og nedad – forståelse for og kendskab til en politisk ledet organisation.
Horsens Kommune kan tilbyde et skolevæsen hvor
- Vi tror på, at vi er stærkere i fællesskab end hver for sig.
- Det fælles fundament for udviklingen af skolerne er lagt med strategien Fælles læring – Stærkere resultater.
- Vi arbejder professionelt med kompetenceudvikling af personalet og kapacitetsopbygning af skolerne.
- Du vil blive en del af en faglig dygtig skoleledergruppe, som samarbejder på tværs.
Området og Dagnæsskolen
Dagnæsskolen er en skole med ca. 650 elever fordelt på BHK.-9. klassetrin med
tilhørende SFO.
Dagnæsskolen er en dynamisk udviklingsorienteret folkeskole beliggende i den
sydlige del af Horsens. Skolen har en stærk tradition for et godt og værdifuldt samarbejde med skolens forældre. Dagnæsskolen gør sig umage med at skabe et godt og inkluderende læringsmiljø såvel fagligt som trivselsmæssigt for både elever og medarbejdere.
For yderligere information, se skolens hjemmeside:
https://dagnaesskolen.aula.dk/
Oplysninger om stillingen
Oplysninger om stillingen, Horsens Kommune mv. kan ske ved henvendelse til
skolechef Henrik Kallestrup, tlf. 76293020. Du er også velkommen til at sende en
mail til hek@horsens.dk med dine kontaktoplysninger, hvorefter du vil blive ringet
op.
Besøg på skolen aftales via viceskoleleder/konstitueret skoleleder Jeannette Been Nipper på tlf. 23299256.
Skolebestyrelsens formand Ole Reinholdt Jensen, tlf. 30648864 (bedst om aftenen) kan supplere med oplysninger fra et forældreperspektiv.
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Frist for ansøgningen er torsdag den 17. oktober 2024.
Der afholdes to samtalerunder, første runde onsdag den 23. oktober og anden runde tirsdag den 29. oktober. Vi gennemfører testning og indhenter reference mellem samtale 1 og 2.
Send din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har lagt tydelig vægt på konkrete
kvalifikationer og erfaringer. Husk at vedhæfte din ansøgning, dit CV og andre
relevante bilag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102824