I et anneks i haven har Psykoterapi v/Kirsten Ladefoged skabt et roligt rum for mennesker, der kæmper med det, der kan være svært at sætte ord på. Her er der plads til både sorg, skyld, lavt selvværd og følelsen af ikke at være tilstrækkelig.
Hos Psykoterapi v/Kirsten Ladefoged er det hverdagens problemstillinger, der fylder mest. Det er ikke nødvendigvis de store dramatiske begivenheder, der får mennesker til at søge hjælp, men ofte de tunge følelser, der stille og roligt får lov at fylde mere og mere.
I klinikken møder Kirsten Ladefoged mennesker klienter, som blandt andet kommer med sorg, skyld, lavt selvværd og en grundlæggende oplevelse af ikke at slå til. Samtalerne foregår i hendes egen klinik, som er indrettet i et anneks i haven – et sted, hvor rammerne er rolige, nære og uden den travlhed, mange ellers møder i hverdagen.
“Jeg fikser ingenting, men stiller spørgsmål, så man som klient bliver opmærksom på mønstre, som man kan arbejde med,” lyder det fra Kirsten Ladefoged.

En personlig vej ind i faget
Klinikken åbnede i 2023, men ønsket om at arbejde med mennesker på et dybere plan har været med hende længe. Kirsten Ladefoged er uddannet lærer og pædagog, og drømmen om at læse til psykolog har ligget i baghovedet i mange år.
Det blev ikke den vej, hun gik. Men interessen for mennesker, relationer og det indre liv forsvandt aldrig. Tværtimod blev den forstærket, da hun selv kom i en livskrise og igen og igen stødte på følelser, hun havde svært ved at slippe.
Det blev et vendepunkt. Hun tog psykoterapeutuddannelsen og skabte siden sin egen praksis – med et ønske om at give andre den støtte og indsigt, hun selv erfarede betydningen af.
Samtaler, der skaber forandring
For Kirsten Ladefoged er det afgørende at understrege, at psykoterapi ikke handler om hurtige løsninger. Det er ikke et håndværk, hvor noget blot repareres og afleveres tilbage. I stedet er det en proces, hvor klienten gradvist bliver klogere på egne mønstre, reaktioner og følelser.
Netop derfor peger hun også på, at et forløb ofte giver mest mening. Forandring tager tid, og den opstår sjældent i én enkelt samtale.
Hun beskriver forskellen sådan, at psykoterapeuten både lytter og arbejder med forandring. Ikke ved at give færdige svar, men ved at hjælpe klienten med at opdage det, der ellers kan være svært at få øje på alene.

Et lokalt tilbud med klienter fra flere byer
Selvom de fleste klienter kommer fra Horsens, finder også mennesker fra Hedensted, Vejle og Juelsminde vej til klinikken. Det vidner om et behov, som rækker ud over bygrænser – og om en praksis, hvor mange søger hen for at finde mere ro og forståelse i det, der fylder.
Kirsten Ladefoged er født og opvokset i Thisted, men slog siden rødder i Horsens-området, da hun fik arbejde på en efterskole. Det blev naturligt at blive, og i dag danner området både rammen om hendes liv og hendes virke som psykoterapeut.
Med Psykoterapi v/Kirsten Ladefoged har hun skabt et sted, hvor mennesker kan komme med det, der gør ondt i hverdagen – og begynde arbejdet med at forstå det.