Qvist Skincare forklarer valget af ROEN LED-lysterapimaske

dato

Så er der nyt fra Qvist Skincare
Derfor valgte jeg netop denne LED-maske

Jeg har fået spørgsmålet mange gange: “Hvilken LED-maske vil du anbefale?” Og indtil nu har mit svar faktisk været, at jeg ikke havde fundet den rigtige endnu.

Der findes rigtig mange masker på markedet, og de fleste lover mere glød, færre linjer og flottere hud. For mig var det dog ikke antallet af farver eller programmer, der var afgørende. Det vigtigste var, hvilke bølgelængder masken arbejder med, og om de giver mening i forhold til huden.

ROEN-masken kombinerer 630 nm rødt lys og 850 nm nær-infrarødt lys. Det er blandt de bedst undersøgte bølgelængder, når man ønsker at arbejde med hudens spændstighed, struktur, fine linjer og generelle hudkvalitet.

Den har også 465 nm blåt lys, som kan være et rigtig godt supplement, hvis man døjer med inflammatoriske urenheder og tilbagevendende udbrud. Det betyder, at masken ikke kun er til moden hud. Mor kan bruge det røde og nær-infrarøde lys, mens en teenager (eller en voksen..) kan bruge det blå program. Masken er lavet i blød silikone og er nem at rengøre mellem hver bruger.

Den bruges i cirka 10 minutter ad gangen, gerne 3–4 gange om ugen. Med LED handler det nemlig ikke om at have masken på længst muligt, men om at give huden den rette mængde lys. Og helt ærligt: En behandling på 10 minutter er også langt nemmere at få passet ind i hverdagen.

LED kan ikke viske en dyb panderynke væk eller få huden til at se 25 år yngre ud. Men ved regelmæssig brug kan huden over tid opleves mere spændstig, ensartet og frisk. Når hudens kvalitet bliver bedre, kan fine linjer og rynker også se mindre markante ud – ikke fordi de er forsvundet, men fordi huden omkring dem ser sundere og mere velplejet ud.

Det var derfor, jeg endte med ROEN. Ikke fordi den lover mest, men fordi teknologien, behandlingstiden og anvendeligheden samlet set giver mening for mig.

For den bedste hjemmebehandling er i sidste ende den, man rent faktisk får brugt.

Du kan læse hele blogindlægget på min hjemmeside:
https://www.qvistskincare.dk/post/s%C3%A5dan-valgte-jeg-den-led-maske-jeg-har-lyst-til-at-anbefale

Og finde den på shoppen her https://shop.qvistskincare.dk/vare/roen-led-lysterapimaske/

Qvist Skincare er kommerciel partner med VORES By Horsens og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Qvist Skincares på deres hjemmeside.

Qvist Skincare

Plantagen 49, Horsens

29 92 33 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag: 11.00 - 15.00
Tirsdag: 08.30 - 19.00
Onsdag & Torsdag: 08.30 - 17.00
Fredag: 08.30 - 16.00
Lørdag: Efter aftale
Søndag: Lukket