I år er den traditionsrige Middelalderfestival i Horsens aflyst og erstattet af arrangementet ”Smagen, duften og lyden af middelalder,” der løber fra den 19.-22. august.
Du får fire dage fyldt med oplevelser for dig og din familie, når ”Smagen, duften og lyden af middelalder,” skydes i gang på torsdag den 19. august.
Det bliver fire dage spækket med skønne oplevelser fordelt rundt i byen – der vil være gøgler shows, koncerter, foredrag og sang, og så vil der være en masse skønne begivenheder for børn.
Det er ikke helt den middelalderfest, det plejer at være i Horsens, men det smager derhenad. Sidste år havde festivalen 25-års jubilæum, og der er derfor lavet en udstilling på Torvet, hvor Kommunen sammen med Horsens Folkeblad udstiller en masse herlige billeder fra alle de begivenheder, der er sket til festivalen de sidste 25 år.
Men i år ser programmet og arrangementet altså noget anderledes ud, end det plejer – det bliver det ikke mindre godt af, og du kan se meget mere om de forskellige begivenheder lige her.
Det er andet år i træk, at den store festival er aflyst, men heldigvis er der blevet i stedet blevet stablet en anderledes festival på benene med over 26 forskellige arrangementer fordelt på de fire dage forskellige steder i byen. Flere ting er gratis og andre kræver billet – det kan du også se mere om på hjemmesiden.