Sommerens kunst vises frem på Horsens Kunstmuseum

Profilbillede
dato

Lørdag den 26. juni åbner Horsens Kunstmuseum op for deres sommerudstilling 2021, hvor der vil være værker fra museets store samling af eksperimenterende samtidskunst. 

Er du til kunst, så bør du besøge Horsens Kunstmuseum i løbet af den næste måneds tid, når de traditionen tro åbner op for deres sommerudstilling med skønne værker fra deres store samling.

Fokusset i sommerudstillingen 2021 er at vise noget af den store diversitet, som Horsens Kunstmuseum indeholder for museets gæster. Derfor er der i denne udstilling fundet værker frem fra 1980’erne op til i dag, hvor de viser en række af museets aller nyeste værker. 

På Horsens Kunstmuseums hjemmeside skriver de, at du blandt andet kan opleve værker af kunstnere som: Nina Sten-Knudsen, Anette Abrahamsson, Inge Ellegaard, Dorthe Dalin, Erik A. Frandsen, Lars Nørgaard, Christian Lemmerz, Gudrun Hasle, Rose Eken, Christine Overvad Hansen, Silas Inoue, Kehnet Nielsen, Nick Theobald, Emil Westman Hertz, Ib Brasse Tina Maria Nielsen, Martin Erik Andersen og Michael Kvium.

Det er altså en bred flok af kunstnere, der er repræsenteret ved denne sommerudstilling, og mon ikke, at der på alle måder vil blive talt til sanserne under et besøg på det stemningsfyldte museum denne sommer.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook