Kan du undervise i gods- og persontransport på vores AMU-uddannelser?
Trives du med ansvar, fleksibilitet og tæt samarbejde i et fagligt stærkt team?
Så synes vi, at du skal søge jobbet som storvognskørelærer i transportteamet på Learnmark Efteruddannelse.
Undervisning og udvikling i transportfaget
Som underviser i teamet for ekstern transport skal du primært undervise kommende og nuværende chauffører. Dine opgaver tager afsæt i både gods- og busområdet og spænder bredt fra undervisning til udvikling af undervisningsmaterialer.
Dine primære arbejdsopgaver:
Undervisning på gods- og buskørekort
Undervisning på grundlæggende kvalifikationsuddannelse
Undervisning på obligatorisk EU-efteruddannelse.
Derudover indgår du i det daglige arbejde med:
Forberedelse – både individuelt og i fællesskab
Teammøder og faggruppesamarbejde
Klargøring af lokaler og materiel
Samtaler med deltagere
Løbende udvikling og ajourføring af undervisningsmaterialer.
Som en del af jobbet deltager du også i messer og faglige konferencer, og du får tid til egen efteruddannelse.
Erfaren underviser og holdspiller
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra gods- eller busbranchen og motiveres af at lære fra dig. Du er en holdspiller, der bidrager aktivt til fællesskabet og møder kursister med respekt og forståelse.
Vi lægger vægt på, at du er uddannet storvognskørelærer og har erfaring fra gods- eller busbranchen.
Det er en fordel, hvis du også har undervisningserfaring, kendskab til el-køretøjer og kompetencer inden for fx førstehjælp, ergonomi eller brandbekæmpelse, men det er ikke et krav.
Et job med faglighed, fleksibilitet og stærkt fællesskab
På Learnmark Efteruddannelse får du et udfordrende job i et selvstyrende team med fokus på samarbejde, engagement og videndeling. Du bliver en del af et stærkt team bestående af 9 storvognskørelærere, som sammen planlægger arbejdet og fordeler opgaverne, så I bedst muligt efterkommer kundernes behov.
Vi råder over en veludstyret vognpark, følger med udviklingen i branchen og er ved at investere i både en ny el-lastbil og en el-bus.
Vi tilbyder:
Et stærkt fagligt miljø
Gode muligheder for efteruddannelse inden for bus- og godstransport, så du altid er opdateret på det lovstof og den nyeste teknologi i transportbranchen
Stor indflydelse på planlægning af eget arbejde
Fleksibilitet og hensyn til individuelle behov - både team og ledelse strækker sig langt for at imødekomme den enkelte medarbejders behov.
Learnmark Efteruddannelse arbejder tæt sammen med brancheorganisationerne og transportsektoren.
Fakta om stillingen
Løn og ansættelse sker i henhold til organisationsaftale for Lærere ved Arbejdsmarkedsuddannelserne mv. mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) mv.
Samtaler: Afholdes løbende
Medarbejderløftet
Vi er drevet af at give vores elever og kursister den bedste uddannelse.
På Learnmark Horsens bliver du en del af en mangfoldig organisation, der bidrager til en af samfundets allervigtigste opgaver; at danne og talentudvikle unge og voksne til fremtidens erhvervsliv. Derfor lover vi dig:
Fleksibilitet og tillid
Fællesskab
Faglig udvikling
Flad organisation
>> https://www.learnmark.dk/om
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Learnmark Horsens, Strandpromenaden, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/899e5f1c-8ed8-473c-83d8-aaa2d3f70035