STU Horsens søger to pædagoger til den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

STU Horsens på Center for Arbejde, Udvikling & Læring søger pr. 1.8.23 to pædagoger med særlig viden og erfaring inden for autismeområdet til vores STU-uddannelse. 
 
Center for Arbejde, Udvikling og Læring er en del af HPS (Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte) i Horsens Kommune. Centret består af fem afdelinger, Aktivitet og Udvikling, Erhvervet Hjerneskade, Støttet Beskæftigelse, Uddannelse og Undervisning, projektkoordinering for hele HPS samt Center for Kommunikation og Teknologi. 
 
STU Horsens er en del af afdelingen for Uddannelse og Undervisning, som desuden består af Job og Uddannelsesrettet Undervisning (FVU/OBU og jobrettede hold) samt Kompenserende Specialundervisning (VSU).   
 
Vores kerneopgave er at bidrage til at forløse borgerens potentiale. Som medarbejder støtter du borgerne i at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt med minimeret behov for offentlig hjælp. Ingen mennesker kan alt, men alle kan noget.
 
På vores STU går der efter sommerferien ca. 55 unge mennesker, som alle får særlig tilrettelagt undervisning. Du bliver en del af et team med fagligt kompetente medarbejdere, hvor flere faggrupper mødes i et fællesskab med den unges potentiale som mål. Vi søger to pædagoger, der, med undervisning som omdrejningspunkt samt entusiasme og stor faglighed, vil være med til at skabe en spændende og udviklende hverdag for eleverne. Ud over det daglige pædagogiske arbejde skal du deltage i aftenarrangementer, fællespraktikker samt lejr- og studieture.
 
Arbejdsopgaver: 

  • Planlægning af pædagogiske aktiviteter og/eller undervisning. 
  • Kontaktperson og vejleder for STU-elever. 
  • Udredning og dokumentation af indsatsen. 
  • Introduktion af teknologi til STU-eleverne.
  • Udvikling af vores STU-tilbud. 
Vi ønsker to medarbejdere, der besidder flere af nedenstående kompetencer.  
 
Kompetencer:  
  • Uddannet pædagog. 
  • Erfaring med særlig tilrettelagt undervisning. 
  • Erfaring med jobrettede aktiviteter. 
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner. 
  • Gode samarbejdsevner og er et naturligt samlingspunkt. 
  • Selvstændig og ansvarsbevidst i forhold til varetagelse af arbejdsopgaver. 
  • Teoretisk og praktisk erfaring med unge med autisme. 
  • Synlig og stærk faglighed, der kommer til udtryk i det daglige arbejde. 
  • God til at prioritere opgaver og kan skabe struktur.
  • Teknologisk intuitiv.
Vi tilbyder 
En spændende og udviklende arbejdsplads, hvor faglighed og indhentning af ny viden prioriteres højt. Vi benytter “Åben Dialog” som en del af værktøjskassen. CAUL har en alsidig medarbejdergruppe med mange specialiserede kompetencer inden for specialområdet. Samtidig besidder vi en god portion humor og energi, og vi evner at se muligheder frem for begrænsninger. Vi tør gå nye veje. Vi har på alle områder mange samarbejdsflader både inden for og uden for Horsens Kommune, og forventer at du har lysten til at indgå i og bidrage til den fortsatte udvikling af vores fælles samarbejdsrum.  Læs mere på caul.horsens.dk

Ansøgningsfristen er den 15. maj 2023.

Samtalerne forventes gennemført den 22. maj 2023. Stillingen normeres til 37 timer/uge med reference til afdelingsleder Laila Fogh. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Laila Fogh på tlf. 30547011

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Nørrebrogade 38A, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a99fa6ed-b973-40cf-836c-8c8ba6eea59b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5821166

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook