Værkstedsassistent søges til støttende og varieret hverdag i Jobcenter Horsens

dato

Dette job er ikke for alle! – Værkstedsassistent til Jobcenter Horsens

I Jobcenter Horsens mangler vi en kollega til Værkstedsservice, hvor vi har godt 300 borgere i tilbud.

Som værkstedsassistent går du forrest, både i de praktiske opgaver og i vejledning og støtte af borgere. Du er både god til at skabe kontakt til virksomheder og relationer til andre mennesker.

Drives du samtidig af stoltheden og evnen til at glæde sig på andres vegne, når det igen er lykkes en borger at komme i job eller uddannelse? Så vil vi frygtelig gerne se en ansøgning fra dig!

Vi kan love dig, at din hverdag helt sikkert bliver meget varieret, og at dagen sjældent ender som planlagt. Men i Værkstedsservice hjælper vi hinanden, så vi altid går hjem med et smil.

Værkstedsservice huser 4 afdelinger: Service og event, genbrug, kantine/rengøring, og et pakke-/montageværksted. Derudover afvikler vi forskellige kursusforløb, der alle er rettet mod job. Du skal være indstillet på at træde til på de værksteder, der har et aktuelt behov.

For alle værksteder gælder det at:
:

  • Du er med til at skabe retning mod job eller uddannelse sammen med den enkelte borger.
  • Arbejdet på værkstederne foregår sammen med borgerne, hvor vi er fælles om at løse opgaverne
  • Vi samarbejder med kollegaer fra andre afdelinger i jobcenteret via møder og digitale værktøjer.
  • Du deltager også i jobcafé, hvor du giver individuel sparring til borgerne og hjælper dem med CV og ansøgninger.
  • Du skal kunne agere som virksomhedskonsulent, der arbejder med virksomhedsplacering i samarbejde med borger og virksomheder.

Hvem har vi brug for
I Værkstedsservice har dine kollegaer mange forskellige indgangsvinkler til deres job. Det vigtigste for os er, at du har lyst og evne til at arbejde med mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, og at du er den, der har overskud, når borgernes hverdag er svær.
  • Ledighed rammer bredt, så du skal være empatisk, fordomsfri og kunne arbejde med mange forskellige persontyper.
  • Du har et godt praktisk håndelag og er ikke bange for at tage fat.
  • Du er psykisk og fysisk robust.
  • Du skal kunne mestre forandringer, da nytænkning af beskæftigelsesindsatsen er en del af hverdagen.
  • Du er fleksibel og evner at håndtere, at alt ikke nødvendigvis går som planlagt.
  • Du har kørekort, kategori B, og gerne truckcertifikat eller er villig til at tage det.
  • Du kan som minimum engelsk som 2. sprog.
  • Du har flair for IT.
  • Du har fokus på progression og ressourcer frem for barrierer hos borgeren.

Vi tilbyder:
  • Faglig støtte og kollegial sparring
  • Et dynamisk, uhøjtideligt, humør- og tempofyldt arbejdsmiljø, hvor trivsel og medarbejderinddragelse prioriteres højt.
  • Mulighed for at præge den fortsatte udvikling af afdelingen og de opgaver, der løses
  • Frugt- og kantineordning
  • Flextid og arbejdstid inkl. frokostpause
  • Gode muligheder for kursus/ efteruddannelse og personlig udvikling
  • Løn efter gældende overenskomst.

Praktiske oplysninger:
Ansættelse er på 37 timer hos Værkstedsservice, Jobcenter Horsens, Norgesvej 2, 8700 Horsens.

Startdato den 1. september 2026
Ansøgningsfrist den 25. juni
Samtaler i uge 27.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Leder af Værkstedsservice Sten Tygesen, tlf. 24520157, Værkstedsleder Peter Kristensen, tlf. 20653862 eller Værkstedsleder Marianne Køpke, tlf. 30546970.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Værkstedsservice, Norgesvej, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/01827068-d248-4fcc-9ec6-1894562af426

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet