BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du stærk i dialogen med virksomheder, og kan du se jobåbninger, der kan blive til et fleksjob? Kan du samtidig se det gode match mellem en ledig fleksjobber og virksomhedens behov? Så vil vi meget gerne snakke med dig.
Velkommen til Virksomhedsservice, Jobcenter Horsens
Som virksomhedskonsulent indgår du sammen med fire konsulentkollegaer i team Fleksjob. Her supplerer I hinanden på tværs af opgaverne. Foruden dit basis team, er du en del af Virksomhedsservice, der er jobcentrets omdrejningspunkt for formidling af arbejdskraft til erhvervslivet.
”Jeg trives i en virksomhedskultur, der fokuserer på teamwork og samarbejde - præcis som hos Virksomhedsservice. Vores arbejde er klart defineret, og vores leder er altid tilgængelige, hvis vi har brug for støtte eller vejledning. Jeg har mulighed for at planlægge min tid og mine opgaver på en måde, der passer bedst til min arbejdsstil, hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg er også imponeret over, hvordan ledelsen formår at balancere vores arbejdsbyrde og sørge for, at vi opretholder en sund work-life balance. Endelig er mine dygtige kolleger altid klar til at hjælpe, når jeg har brug for det - hvilket gør Virksomhedsservice til et fantastisk sted at arbejde.”
Citat: Martin Rydder-Wetke, rekrutteringskonsulent hos Virksomhedsservice
Din primære rolle og opgaver
Din primære rolle er at formidle fleksjobs mellem fleksjobvisiterede og virksomheder. I en interessant hverdag oplever du en vekselvirkning mellem tid på kontoret med administrative opgaver, besøg hos virksomheder og kontakt til ledige fleksjobbere.
Opgaverne er følgende:
- Opsøgende kontakt til virksomheder for at skabe jobåbninger, der matcher ledige fleksjobvisiterede, herunder understøtte virksomhederne i branding af deres CSR-profil ved ansættelse af fleksjobbere.
- Sparre og vejlede fleksjobbere og virksomheder om fleksjobordning.
- Etablere praktik- og/eller ansættelsesaftaler mellem virksomhed og den ledige.
- Deltage med kollegaer i undervisningsforløb. Her giver I fleksjobvisiterede sparring på jobmuligheder og understøtter med hjælp til selvhjælp.
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi ser gerne, at du har erfaring med opsøgende virksomhedskontakt og er nysgerrig på samarbejdet mellem jobcentret og virksomheder. Derudover ser vi gerne, at du:
- har erfaring i jobskabelse til borgere på kanten af arbejdsmarkedet
- har lysten og kompetencerne til at motivere mennesker, hvor ledighed ikke er eneste udfordring
- evner at arbejde struktureret og målrettet, og er holdspiller med stort H
- har gode relationelle og tillidsskabende kompetencer
- har kørekort og IT-erfaring på brugerniveau - gerne med kendskab til Fasit og VITAS
Det får du hos os
Virksomhedsservice består af 26 engagerede og dygtige kollegaer. Vi er kendetegnet ved:
- synlig ledelse
- er ambitiøse og har fokus på faglig og personlig udvikling
- kreativitet og nye løsninger
- vidensdeling, mangfoldighed og arbejdsglæde
- løbende faglig sparing
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi har flekstidsordning og vores daglige arbejdstid er: mandag - onsdag: 8.00-15.30, torsdag 8.00 – 17.00 & fredag: 8:00 – 13.30. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem KL og HK.
Du kan møde nogle af dine kollegaer og høre mere om jobbet i denne lille videohilsen, som vi har lavet til dig: https://www.youtube.com/shorts/SCNwYo1_0Tw
Du kan også møde vores beskæftigelseschef i denne video om Jobcenter Horsens som arbejdssted: https://youtu.be/IMjwPjofk40
Nu har du mødt nogle af os, og vi glæder os til at hilse på dig. For at komme i betragtning til stillingen er det afgørende, at du sender os en kort videopræsentation på max. 60 sekunder af dig selv, hvor du fortæller om din motivation for jobbet.
Mere information
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Virksomhedsservice Per Fjord på 30109170. Ansøgningsfristen er torsdag, d. 22 juni og vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 28. juni.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket nedenfor. I din ansøgning bedes du beskrive, hvorfor stillingen er interessant for dig, og hvordan du vil løse nogle af de beskrevne opgaver.
Om Jobcenter Horsens
At være en del af et arbejdsfællesskab, at bidrage til samfundet, at tjene til dagen og vejen er for de fleste afgørende for at leve et godt og meningsfuldt liv. Derfor arbejder Jobcentret for at få flere i job eller uddannelse og for at skabe et arbejdsmarked, hvor der er muligheder for alle.
Det gør vi ved at møde den enkelte borger og den enkelte virksomhed med åbenhed og respekt, men også med forventninger. Samtidig vægter vi viden og høj faglighed hos vores medarbejdere. Vores arbejde er baseret på viden om det, der virker og på den viden, vi har om det lokale arbejdsmarked. Det er sådan, vi får flere med.
Læs mere om Jobcenteret: https://horsens.dk/OmHorsensKommune/KontaktogAabningstider/Jobcenter
Læs mere om Horsens Kommune som arbejdsplads: https://horsens.dk/Job/JobIkommunen/Kommunensomarbejdsplads
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=4ec10280-09bf-40fb-9951-7da22eca6489
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834727