Bliv en innovativ ingeniørdocent inden for vandteknologi og vandkvalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for forskning og udvikling for byggeri, klima og vandteknologi, VIA University College, Horsens søger en ingeniørdocent, der kan planlægge, styre og evaluere forskning- og udviklingsaktiviteter inden for VIAs satsning mht. vandteknologi og vandkvalitet, og som selvstændigt og innovativt er i stand til at udvikle ny viden til gavn for de uddannelser, erhverv og professioner, hvor VIA spiller en væsentlig rolle. Vi ønsker en højt kvalificeret medarbejder, der har sit faglige interessefelt inden for vandteknologi og vandkvalitet.

Bliv en del af Forskningsgruppen for byggeri, klima og vandteknologi.
Grundet ønsket om en udvidelse og styrkelse af kompetencer samt igangsættelse af mange nye projekter søger Forskningscentret for byggeri, klima og vandteknologi på VIA University College en ny kollega i form af en Docent. Forskergruppen har fokus på forsyning (drikkevand og spildevand), fagområder inden for energi (jordvarme, energilagring og køling), jord og grundvandsressourcer (forurening og naturlig grundvandskvalitet) samt klimaforebyggelsesløsninger. 

Forskningsgruppen deltager i undervisnings- og vejledningsaktiviteter på bl.a. Klima og forsyningsingeniøruddannelsen, byggeriuddannelsen og i Efter- og videreuddannelsesaktiviteter for branchen.

I tæt samarbejde med vandbranchen har vi stor succes med forsknings- og udviklingsprojekter. Det er i høj grad medarbejderne, der i samarbejde med branchen, former projekterne.

Om stillingen
Ansøgeren skal have et kvalifikationsniveau svarende til ph.d. Som Docent skal du bidrage afgørende til forsknings- og udviklingsaktiviteterne inden for centres forskningssnitflader, bidrage til undervisningen på VIAs uddannelser, og du skal samtidig udvikle og ansøge nye projekter inden for byggeri, klima og vandteknologi.

Du skal derfor kunne styrke forskningsgruppens faglige kompetencer indenfor flere af følgende eller tilstødende arbejdsområder:

  • Vandteknologi: Teknologiske løsninger til at håndtere vandbehandling, herunder opstillinger i laboratorie-, pilot- og fuldskala.
  • Vandkvalitet: Kontrol med og optimering af fysiske, kemiske og mikrobiologiske parametre i vand, herunder både gavnlige effekter og forurening.
  • Vandbehandling: Effektive metoder til at fjerne forurenende stoffer fra vand, herunder biofiltrering, naturbaserede løsninger og avancerede rensningsteknologier.
  • Vanddistribution: Distribution af vand i rørsystemer (fx drikkevandsledninger, varmtvandssystemer) herunder gavnlige effekter af biofilm såvel som kontrol med og analyse af patogener og miljøfremmede stoffer. 
  • Anvendt mikrobiologi: Positiv anvendelse af mikroorganismer i procesanlæg og bioremedieringsprocesser
  • Overvågning: Anvendelsen af fysiske, kemiske og (molekylær)biologiske værktøjer til overvågning af vandkvalitet, herunder sensorer.

 

Følgende arbejdsområder kunne blive en del af din hverdag

  • Forskning og udvikling inden for forskningsgruppens fokusområder
  • Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere
  • Feltarbejde og eksperimentelt laboratoriearbejde
  • Formidling og publicering af projektresultater
  • Profilering og deltagelse i netværk og konferencer inden for fagområdet 
  • Udformning og ansøgninger til nye projekter
  • Undervisning på relevante ingeniøruddannelser inden for dit fagområde 
  • Udvikling af nye kurser/efteruddannelseskurser
  • Projektvejledning af danske og internationale studerende ofte i samarbejde med erhvervslivet
  • Projektledelse af forskning- og udviklingsprojekter med eksterne partnere. 

Krav til ansøgeren

  • Har kvalifikationsniveau svarende til ph.d.
  • Er i stand til selvstændigt at planlægge, styre og evaluere forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for faget
  • Besidder dokumenteret, anvendelsesorienteret viden, herunder såvel teoretisk som praktisk på højt niveau inden for faget, således at ansøgeren er i stand til selvstændigt at udvikle ny viden og bringe ny viden i spil i forhold til udvikling af fagområdet
  • Besidder høje skriftlige sprogkompetencer som minimum i dansk og engelsk
  • Har undervisningserfaring og erfaring med udvikling af undervisning på højt niveau, herunder at ansøger er højt kvalificeret i forhold til formidling af teori og inddragelse af praksis inden for fagområdet

Vi tilbyder
Et alsidigt og personligt udviklende job med muligheder for at skabe din egen jobprofil og udvikle din forskningskarriere.

Ansøgning og bilag 
Ønsker du at søge stillingen vedhæft da følgende materialer til din ansøgning:

Ansøgning, CV og vedhæftede materialer skal være på engelsk. 

  • CV indeholdende dokumentation for uddannelse/efteruddannelse, forskning, erhvervs- og undervisningsmæssig erfaring, samt akademiske meritter og positioner.
  • Publikationsliste inkl. tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Disse tre publikationer bør fremgå tydeligt på side 1 på publikationslisten i prioriteret rækkefølge. Ansættelsesudvalg og bedømmelsesudvalget vil inddrage disse tre publikationer og deres indbyrdes prioritering i bedømmelsen, hvorfor valget gerne må være motiveret i ansøgningen.
  • En forskningsplan. Forskningsplanen må max fylde tre A4sider og kan adressere følgende emner:
    • Visioner og ambitioner
    • Plan og målsætning på kort og lang sigt
    • Nationale/internationale netværk og hvad de tilfører
    • Refleksion over ansøgers karriereudvikling efter endt Ph.d.
    • Fundingstrategi
    • Dissemineringsstrategi

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker som docent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid.

Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af det eksterne bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med besættelse af stillingen. Der kan blive foretaget præselektion forud for bedømmelsesproceduren. Beslutning om besættelse af stillingen træffes af et internt ansættelsesudvalg på baggrund af ansøgerens samlede kvalifikationer.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes iht. cirkulære om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Ansættelsesstedet vil være VIA University College, Campus Horsens, men der kan også forekomme opgaver på VIA University Colleges andre lokaliteter i Region Midtjylland.

Er du interesseret? 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder for byggeri, energi, vand og klima, Rikke Markfoged på RMAR@via.dk. 

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

Vi skal have din ansøgning senest 12. august 2024 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47-49 

Stillingen ønskes besat pr 1. januar 2025. 

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Læs mere information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger
 

Link til stillingsstrukturen:
https://cirkulaere.medst.dk/cirkulaerer/040-21-stillingsstruktur-ved-diplomingenioeruddannelsen-og-eksportingenioeruddannelsen/ 
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673


Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser. 27.000 studerende og kursister om året på en bred vifte af forskellige efter- og videreuddannelsesforløb. 2.200 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084420

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook