Havnedirektør fortæller historien om Horsens Havn

(Foto: Horsens Havn)
Profilbillede
dato

I Horsens finder du naturligvis Horsens Havn, der også bliver kaldt Horsens Erhvervshavn. Vi har haft en snak med havnedirektør Claus Holm Christensen, som giver os et indblik i, hvordan det hele startede, samt hvordan havnen har udviklet sig gennem årene.

Horsens Erhvervshavn har eksisteret, i den nuværende organisationsform, siden 2012, men havnen har eksisteret siden 1700-tallet hvor det første reglement kom. Om den første tid i virksomheden, fortæller Claus:

"Horsens Havn startede som en naturlig udvikling af den handel der var i Bygholm Å - en udvikling som i princippet startede for mere en tusind år side, da jægerne fra landsiden mødtes med fiskerne fra vandsiden og udvekslede varer. Havnen eller handelspladsen var således arnestedet for Horsens som by."

"I 1737 fik Havnen sit første reglement. Det blev dermed muligt at opkræve afgift fra de skibe, der lagde til i Havnen. I 1854-57 blev der mod øst anlagt et nyt firkantet havnebassin med en ny havnemole 4 alen høj over dagligt vande. Det var her man kan tale om den egentlige udvidelse af havnen i Horsens Fjord."

Horsens Havn er jo ikke den typiske 'forretning', og mange har måske slet ikke en idé om, hvad medarbejderne på havnen derude render og laver til dagligt. Claus Holm Christensen forklarer de primærer opgaver: 

"Havnen lever af at leje arealer og kajer ud. Enten i form af arealleje, eller skibs- og vareafgifter, til skibene når de leverer varer. Dertil kommer, at havnen lejer en række maskiner ud, primært kraner. De skibe der anløber Horsens Havn ankommer primært fra Skandinavien og Østersøen, men der kommer jævnligt skibe fra andre europæiske lande."

"Indtil tidligere i år havde vi ofte skibe fra Ukraine - og havde således, ud over det sidste russiske skib ud af Rusland i denne omgang, også anløb af det sidste skib ud af Mariupol,” fortæller havnedirektøren."


Grab i skærver (Foto: Horsens Havn)

En havn i rivende udvikling
Der er sket en del siden Claus startede hos Horsens Havn:

"Horsens Havn har som virksomhed ikke mange ansatte, men der har gennem tiden altid været mange medarbejdere ved virksomhederne som anvender havnen. I de perioder, hvor der har været flest om mod 450 ansatte."

"I dag arbejder der ca. 200 mennesker på havnens arealer. Horsens Havn var en åhavn indtil op i 1700-tallet, med en smal kaj ved den nuværende Åboulevarden."

"I dag har havnen ca. 1,4 km kaj og leverer omkring 750.000 tons gods til virksomheder i Horsens og omegn. Havnen dækker et areal på 383.000 km2 - hvilket svarer til ca. 65 fodboldbaner. Vi har to kraner og der er ialt 20 virksomheder der fast anvender havnens arealer. Havnen og havnens virksomheder har direkte effekt på mere end 1000 jobs i lokalområdet."

Horsens Havn = VORES HAVN
59-årige Claus Holm fremhæver også de kernekompetencer og værdier, der ligger bag Horsens Havn:

"Horsens Havn = VORES HAVN" Det betyder, at vi skal skabe værdi for havnen selv, kunderne, men også byens borgere. Derfor forsøger havnen at indgå aktive partnerskaber med borgerne omkring forskellige aktiviteter. Det kunne være med lystfiskere som ønsker at fiske bag det lukkede hegn eller vi etablerer en pop-up bar en weekend."

"Vi tror på, at havnen skal være et aktiv for byen ikke kun i økonomisk perspektiv, men også som samlingssted for aktiviteter, når det er muligt. Havnen leverer fleksible løsninger når skibe skal lastes eller losses og medarbejderne er altid klar til at rykke ud med kort varsel," fortæller Claus og uddyber:

"Vi skiller os ud ved at være ekstremt fleksible i et miljø, hvor prisen er altafgørende."

Til sidst understreger Claus Holm Christensen, at de har et stort ansvar i fremtiden:

"Det betyder også, at vi fremadrettet skal medvirke til at skabe et område, hvor det er muligt at tung industri kan mødes med det gode liv omkring vandet i Horsens. Således vil bæredygtighed, cirkulær økonomi og fokus på miljøet generelt være de fokusområder der skal sikre havnen for fremtiden."

Du finder meget mere om Horsens Havn på deres Facebookside og hjemmeside.


(Foto: Horsens Havn)

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Claus Holm Christensen // Horsens Havn (Horsens Erhvervshavn)

Seneste på facebook