BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi styrker behandlingstilbuddet i Regionspsykiatrien Horsens med et nyt sengeafsnit O3 – og søger derfor en ledende overlæge til afsnittet med tiltrædelse den 1. maj 2024.
O3 åbner 1. sep. 2024 og er et skærmet afsnit med 12 sengepladser heraf 2 langtidspladser. Inden åbningen vil du sammen med oversygeplejersken på O3 få stor indflydelse på opstartsfasen, ansættelse af personale og udviklingen af behandlingsindsatsen.
Indtil O3 åbner, vil du blive tilknyttet ét af vore eksisterende sengeafsnit. Her vil du lære afdelingen at kende, herunder fleksibiliteten mellem vores afsnit og samarbejdet på tværs af faggrupper og samarbejdsparter uden for egen afdeling/sektor, som vi vægter højt.
Vi er en afdeling med ca. 240 medarbejdere, hvor der er kort mellem mennesker. Vi samarbejder på tværs for at give bedst mulig behandling og understøtter hinanden i, at vores indsatser lykkes. Afdelingen er beliggende ca. 1½ km. fra centrum med rig mulighed for offentlig transport.
Du understøttes af lægesekretærer og stabsmedarbejdere både administrativt og ift. udviklingsopgaver.
Ledelse i O3
Som ledende overlæge er du – sammen med oversygeplejersken - leder af den tværfaglige personalegruppe i enheden. Sammen skaber I rammerne for, at medarbejderne kan arbejde på patientens præmisser og skabe den bedst mulige behandling.
Du bliver en del af ledergruppen
Du bliver en del af afdelingens ledergruppe, som består af både erfarne og unge ledere. Ledelse er noget, vi i fællesskab skaber og bedriver – ikke kun noget vi er. Vi synes, der er højt til loftet i vores lederteam, og vi vil altid gerne forstyrres af nye tanker og idéer fra omverdenen og fra nye ledere.
Som leder vil du deltage i relevante kurser og vores halvårlige lederseminarer.
Som ledende overlæge har du følgende opgaver og ansvarsområder:
- deltage i behandlingsarbejdet
- udarbejde behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere
- medansvarlig for at nå de ledelsesprioriterede indsatser på kvalitetsområdet
- medansvarlig for den faglige udvikling i afsnittet og varetagelsen af supervisions- og undervisningsvirksomhed over for personalet
- selvstændigt lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter
- instruktionsbeføjelser over for de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
- medansvarlig for at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes, og at de i love og cirkulærer fastsatte indberetninger af tvang udføres til tiden
- supervision og sparring med læger under uddannelse samt medicinstuderende
- undervisning i somatikken ved behov
- vejledning til bagvagt (uddannelseslæger) og forvagt herunder supervision på somatiske tilsyn
Vi lægger vægt på:
- et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø
- imødekommende inddragelse af patienter og pårørende
- det gode, tværfaglige samarbejde både i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere
- forebyggelse af unødig anvendelse af tvang
- en god faglig kultur understøttet af en NAU tilgang (neuroaffektiv udviklingspsykologisk tilgang)
Dine kvalifikationer:
- speciallæge i psykiatri
- veludviklet evne til samarbejde og kommunikation
- erfaring som underviser for tværfagligt personale
- gerne kendskab til forbedringsmodellen
- fleksibel og kan hjælpe andre steder i organisationen ved behov
- kan arbejde med komplekse problemstillinger
- har godt kendskab til afdelingens samarbejdspartnere
Der er knyttet en formaliseret bagvagtsfunktion til afdelingens speciallægegruppe med fleksibelt antal vagter efter aftale.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Ansøgning bedes vedlagt dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne. Sidstnævnte indskrives i skema til faglig bedømmelse, som kan hentes på denne side.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Jens Holmskov på tlf. 78476041.
Ansøgningsfrist: 9. feb. 2024.
Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 (snart 3) sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til det psykiatriske hospital i Region Midtjylland.
Du kan læse mere om vores afdeling her.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973794