Peter Strømkjær Hansen på 46 har i mange år levet med depression, socialfobi og angst på baggrund af et tidligere hashmisbrug. Det viste sig at træne unge i fodbold, var starten på det, der skulle til for at få hverdagen tilbage.
Da Peter var ung, var han ifølge sig selv ikke et af guds bedste børn. Han var i et miljø, der var præget af misbrug. Det fik han sat en stopper for i året 1998. Det viste sig dog at være en stor udfordring.
At han stoppede sit hashmisbrug resulterede i en stor depression og en masse angst, der har udløst den førtidspension, han får i dag.
”Jeg kunne ikke engang tage ud og handle selv. Jeg havde enormt meget socialfobi og dødsangst. Jeg kunne ikke lade mine børn gå i skole selv, men jeg kunne heller ikke følge dem. Det var helt fucked up,” fortæller Peter om sine tidligere udfordringer.
Han blev skilt fra sin kone i slutningen af 2015 efter 10 års ægteskab. De fandt heldigvis sammen igen året efter, hvor de besluttede sig for, at de skulle have noget sammen.
Holdet i Horsens Freja
Peter og hans kone begyndte at træne et fodboldhold i idrætsforeningen Horsens Freja.
Det var dog angstprovokerende pludseligt at skulle træne nogle andre menneskers børn.
”Det var faktisk lige før, at det var ved at gå galt efter et halvt års tid, fordi man følte sig overvåget i det, man lavede. Jeg har da spillet fodbold som barn, men jeg har ikke nogen erfaring indenfor trænergerningen, så jeg begyndte at tvivle på, om det var det rigtige, jeg gjorde. Men vi fortsatte, og det er fantastisk at være en del af en forening.”
I takt med, at han trænede de unge i fodbold, begyndte han at komme i klubhuset og spille fodbold på et hyggehold med nogle jævnaldrende, og på den måde lærte han de andre medlemmer at kende.
Anerkendelse
Peters sociale liv var begrænset til familien i de mange år, hvor han havde det skidt. Det fik foreningslivet vendt om på.
”Jeg har fundet ud af, hvad det er at være social generelt. Jeg var social som ung, men det stoppede, da jeg stoppede med at komme i det miljø, jeg var i, og da jeg gik ned med flaget efter et misbrug.”
Selvom Peter kunne mærke angsten i starten med den stigende opmærksomhed i Horsens Freja, så gjorde det noget godt for Peter at blive inviteret til foreningens arrangementer.
”Det at man lige pludseligt fik et high igen, når man mødte folk. Folk begyndte pludseligt at lægge mærke til hinanden i dagligdagen også. Slag i slag har det gjort, at jeg er blevet mere og mere anerkendt. Det giver et boost, når man bliver anerkendt. Så kommer tingene lidt mere af sig selv.”
Jump4Fun
En af Peters store succeser i foreningen er initiativet Jump4Fun, som han var med til at starte i Horsens Freja. Et projekt, der i sin spæde start skulle være for overvægtige børn, men det har udviklet sig til et par dage om ugen, hvor børn, der føler sig utrygge i at komme og være en del af en gruppe, blandt andet børn med diagnoser, kan være sammen og dyrke motion.
”Det hele foregår i leg, det foregår på børnenes præmisser, det foregår i børnehøjde, i øjenhøjde, og det foregår så all kan være med, der er ikke noget konkurrence i det overhovedet.”
I dag er der 16 børn indmeldt, og de har plads til 20, så det har vist sig at være en succes.
”Børnene får livsglæde, kan jeg se, for det stråler ud af øjnene på dem,” lyder det fra Peter.
Peter har nu taget en pause fra træner posten. Nu har han senior gymnastik om tirsdagen og at finde i klubhuset eller på banerne mandag og onsdag, når de unge træner, derudover har han også stillingen som materialeforvalter for både ungdom og senior.
At blive en del af foreningslivet rettede i den grad kursen mod et bedre liv for Peter.
”Jeg kan se, at man gør en forskel for en masse mennesker, som har brug for det, som jeg også havde brug for det. Så troen på, at det man gør, gør noget for andre, er helt fantastisk.”
